Intelligent opladning af din bil
Hos Emil Sørensens Eftf. er vi autoriserede installatører af Wallbox til intelligent opladning af din bil. Vi hjælper dig gerne med at vælge den opladningsløsning, der bedst passer til dine behov – Wallbox har flere forskellige løsninger, der alle kan administreres fra den gratis App eller myWallbox webportal. Selve opsætningen af opladeren klarer vi for dig.
Wallbox Pulsar Plus
Wallbox Pulsar Plus er en lille, intelligent oplader med smarte og fleksible opladningsmuligheder og masser af power.
Den oplader med op til 22 kW og er med fastmonteret kvalitetskabel. Der kan tilsluttes via Wi-Fi og Bluetooth og identifikation via App. Denne model har indbygget DC-værn og er kompatibel med PowerBoost.
Wallbox Pulsar Plus fås i både sort og hvid med 5 meter eller 7 meter opladerkabel.
Wallbox Commander 2
Wallbox Commander 2 kommer med en 7” touch-skærm, som gør den let at betjene, og som er designet til at kunne holde til alle vejrforhold.
Denne model oplader med op til 22 kW, og der medfølger et fast kvalitetskabel. Modellen kan tilsluttes via Wi-Fi, Ethernet og Bluetooth-forbindelse og har identifikation via App/RFID/PIN.
Wallbox Commander 2 har indbygget DC-værn, er kompatibel med PowerBoost og fås i sort og hvid og med 5 m eller 7 m kabel Type 2.
Wallbox Copper SB
SB står for Socket/Business og er særligt egnet til offentligt brug, hvor man ikke ønsker et fast kabel.
Wallbox Copper SB oplader med op til 22 kW, er uden medfølgende kabel og har Socket (Stik) Type 2 udgang. Den er tilgængelig via Wi-Fi, Ethernet og Bluetooth-forbindelse og har identifikation via App og RFID-kort.
Wallbox Copper SB har indbygget DC-værn og er kompatibel med PowerBoost.
Wallbox Powerboost – dynamisk strømbalancering
PowerBoost måler, hvor meget strøm man bruger i husstanden, og frigiver resten til opladning af bilen. Starter man eksempelvis sin ovn og tørretumbler, tilpasser PowerBoost automatisk opladningen, så man ikke overbelaster anlægget. Dette muliggør maksimal effekt på opladning – uden at man skal bekymre sig om at overbelaste anlægget.
Alle Wallbox opladere kan tilsluttes PowerBoost.
Autoriseret installation af din Wallbox-oplader
>> Kontakt os og få vejledning om, hvad der er den bedste løsning for dig, når du skal vælge lader til din el- eller hybridbil.
Vi har løsninger til både private, erhverv og offentlige ladestationer.